Saint-Gobain Distribution Denmark
Saint-Gobain Distribution Denmark distribuerer produkter og løsninger af høj kvalitet til bygge- og anlægssektoren i Danmark, Island og Grønland. Dagligt, varetager Saint-Gobain Distribution Denmark alle centrale funktioner for virksomhedens brands; Brødrene Dahl, ProTræ, Øland og Zupply.

Brødrene Dahl
Brødrene Dahl er Danmarks største grossist på VVS og Vand & Kloak og er specialiseret i produkter og rådgivning inden for VVS, vand & afløb, værktøj, rør & ventiler samt klimaløsninger. Virksomheden er kompetenceleverandør og har 53 butikker i Danmark, samt et klimacenter i Horsens og et i Næstved, hvor VVS-installatørerne uddanner sig i de nyeste klimateknologier.

Protræ
ProTræ er en produktionsvirksomhed samt et distributionscenter, der producerer og distribuerer overfladebehandlede træbeklædninger/ træløsninger til indvendige og udvendige formål. Virksomheden leverer til Jem & Fix i Danmark og Sverige, og producerer til Optimera og grossister.

Zupply
Zupply er et datterselskab til Brødrene Dahl og leverer varer til landets byggemarkeder og internetbutikker. Varesortimentet er fokuseret omkring VVS og værktøjsartikler og tilbyder desuden produkt- og logistikløsninger.

Øland
Øland er en ventilationsgrossist, der udvikler, producerer og sælger produkter til ventilationsbranchen i Danmark og er totalleverandør af ventilationskanaler.

Saint Gobain
Saint-Gobain er verdens førende virksomhed inden for bygge- og anlægsindustrien. Koncernen designer, producerer og distribuerer byggematerialer, der gør det muligt at udarbejde innovative løsninger. Saint-Gobain opererer i 64 lande og er med sine over 400 varemærker førende inden for mange specialområder.
